Øl, mjød og brændevin har altid spillet en stor rolle, når der skulle festes i Norden, også i juletiden. Helt op i 1500 tallet talte man om at drikke júl, og i ældre tider betød juleøl simpelthen julegilde.

Vikingerne

Allerede de gamle vikinger kendte til at drikke julen ind, og i gamle dage på landet fejrede man julen over mindst 12 dage (det svarede til de tolv måneder i året). Man festede med familien og med naboerne, og de fleste blev og overnattede hos værterne.

Flere dages fest

Ofte varede festerne flere dage, og man fortsatte næste dag hvor, man slap ved ølkruset. De færreste tænkte på at spænde hestene for så længe der blev drukket, det var for risikabelt; heste og vogne var værdifulde, hvad menneskeliv derimod ikke altid var!

Der drikkes jul

At der skal særligt øl til i julen, er som sagt én af de ældste juletraditioner er i norden, der fortsat er i brug. Allerede i vikingetiden synes øl og jul at have været forbundet – selv om kilderne til datidens jul er temmelig sparsomme. Den eneste kendte førkristne kilde om julen omtaler, at der “drikkes jul” – ikke at der “holdes jul” som i dag.

Juleøl fra bryggerierne

Der er de senere år blev en fast tradition at de forskellige bryggerier kommer med deres egen juleøl. Allerede i starten af november bliver de første sendt på markedet. Juleøllet er stærkere og mere fyldigere end den almindelige øl, og det skulle nok værre muligt at finde en der passe i smag, der er nok at vælge imellem. Det er også belvet tradition at kåre og udvælge årets bedste juleøl.