Julekort

Før i tiden var det meget almindeligt at sende julekort til venner og bekendte. Hermed menes de gode gamle papir julekort. I dag er mange gået over til at sende julekort som e-mail, hvilket også er godt nok. Men et godt “gammeldags” papir julekort, som postmanden kommer med, er at foretrække. Første gang vi kender til julekort herhjemme, er omkring 1870. Disse kort kom fra Tyskland, hvor de også var produceret.

I Starten af 1880′erne begyndte vi også at producere julekort. Det var det københavnske firma Levison, som var de første til at producere danske julekort.

Verdens første julekort

Næsten samtidig med at det første frimærke blev lanceret i 1840, begyndte man at trykke julekort. Det var i 1843 i England. Dette julekort opbevares den dag i dag, på British Museum i London.