Forunderligt at sige
og sært at tænke på
at kongen i Guds rige
i stalden fødes må
at himlens lys og ære,
det levende Guds ord
skal husvild blandt os være,
som armods søn på jord.
Selv spurven har sin rede,
kan bygge dér og bo
en svale ej tør lede
om nattely og ro-
de vilde dyr i hule
har hver sin egen vrå
skal sig min Frelser skjule
i fremmed stald på strå?
Nej, kom jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
ja, bede, synge, sukke
Kom, Jesus, kom herind.-
Det er ej fremmed bolig,
du den har dyre købt
Her skal du hvile rolig
i kærligheden svøbt.