Tekst: Jul. Chr. Gerson, 1845
Melodi: Joh. Chr. Gebauer
En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.
Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
han tyktes ingen stor.
Da gik han ned til havet
og stirred i det klare vand; -
han smilte, thi nu havde
han set den største mand.
En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.
Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
han tyktes ingen stor.
Da gik han ned til havet
og stirred i det klare vand; -
han smilte, thi nu havde
han set den største mand.
En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.
Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
han tyktes ingen stor.
Da gik han ned til havet
og stirred i det klare vand; -
han smilte, thi nu havde
han set den største mand.